Kirsten Rosenlund Tørsleff er fysioterapeut
og har 35 års erfaring med behandling af brystkræftopererede. Hun har deltaget i forskningsprojekter, og undersøgelser i Danmark. Hun er en eftertragtet foredragsholder og underviser på sygehuse og klinikker i hele Skandinavien. Kirsten har gennem alle disse år udviklet behandlingskonceptet, som filmen bygger på.
I september 2013 skrev professor dr.med. Mogens Blichert-Toft til Kirsten:
“Tak for din fantastiske indsats, som helt fra 1980/81, har sat sine tydelige spor i fagets udvikling gennem årtier. Du har i sandhed dannet skole, noget som er det største man kan opnå i fagligt henseende”.
Tidlig indsats efter en brystkræftoperation er vigtig
enten du har fået en brystbevarende operation, en primær rekonstruktion, eller du har fået fjernet brystet. Denne film med øvelser og instruktion vil vejlede dig allerede fra den første dag. Følg programmet de fire første uger efter operationen. Øvelserne danner grundlag for videre træning og aktivitet.

Tørsleff-metoden, med tilrettelagte øvelser tidligt i behandlingsforløbet, er en ny måde at træne på. Med instruktion af fysioterapeut, kan du være med til at reducere og forebygge funktionsproblemer, som kan opstå efter en brystkræftoperation.

Selvom der er gået en tid, efter du er blevet opereret,
kan du fortsat have god gavn af disse øvelser.